Horsens Kommune har fokus på at forhindre uretmæssig udbetaling af offentlige ydelser. Arbejdet kaldes helhedsorienteret sagsbehandling, da det går på tværs af kommunens forvaltninger og afdelinger. I Horsens Kommune er der nedsat en kontrolgruppe, som forestår arbejdet og samarbejder med bl.a. politi og SKAT.
Kontrolgruppens arbejde består i at forebygge og forhindre misbrug af offentlige ydelser, og disse skal udbetales ud fra borgerens faktiske forhold. Ofte skyldes misbrug af offentlige ydelser, at modtageren ikke er klar over eller opmærksom på, hvilke oplysninger man har pligt til at give kommunen. Derfor opfordres borgerne i Horsens Kommune til dialog med kommunen for at forhindre uretmæssig udbetaling af offentlige ydelser.
Alle henvendelser – både telefoniske og skriftlige - tages alvorligt og undersøges grundigt.
Som anmelder skal du vide, at du ikke er part i sagen. Du kan derfor ikke - ifølge forvaltningsloven - få at vide, hvad der sker videre i sagen.