Vis emner under Forside
Farligt_affald_02 jpg

Farligt affald skal afleveres på en af Kommunens Genbrugspladser. Dine brugte batterier kan du lægge på låget af dit affaldsstativ i en lukket, gennemsigtig plastpose. Skraldemændene tager så batterierne med, når de tømmer stativet. Batterier kan også afleveres ved Miljøstationerne/De Grønne Pladser samt ved mange supermarkeder, benzinstationer og byggemarkeder, ligesom du kan aflevere medicinrester på apoteket og malingrester hos farvehandleren.

Brug originalemballagen

Farligt affald skal så vidt muligt afleveres i originalemballagen. Benyttes anden emballage, skal den tydeligt mærkes med oplysninger om indholdet. Farligt affald må ikke blandes sammen, fordi det gør det vanskeligt at behandle affaldet.

Er du i tvivl, så spørg personalet på Genbrugspladsen.

Husk: Kasserede lysstofrør og udtjent elektronisk udstyr, som f.eks. den gamle PC, er også farligt affald, der skal afleveres på Genbrugspladsen.

Farligt affald er f.eks.:

Afløbsrens - Afkalkningsmidler m.v. - Batterier - Fyrværkeri - Kemikalier til fotofremkaldelse - Kviksølvstermometre - Lysstofrør og lavenergipærer - Maling og malingrester - Olie- og benzinprodukter - Oliefiltre - Opløsningsmidler (acetone, terpentin, petroleum m.v.) - Plante- og skadedyrsbekæmpelsesmidler - Spraydåser med restindhold - Syrerester.


 


 
Indholdsansvarlig Carsten Lund Nielsen, tecln@horsens.dk